Forside Nethandel Vi handler mere og mere dansk online

Vi handler mere og mere dansk online

89
0
DEL

Internethandlen stiger og stiger, og der bliver hver måned købt for mange milliarder kroner på danske og udenlandske webshops. Tidligere har mange danske virksomheder malet fanden en smule på væggen, når det kommer til den udenlandske konkurrence, hvor de kan have svært ved at konkurrere med priserne, og derfor føler at de har kæmpe en ulige kamp.

Det er umuligt at sige, hvor meget af handlen online, der er røget til udenlandske webshops, og hvor meget der er blevet her i landet. Der er dog noget der tyder på, at de danske webshops gør noget rigtigt, en ny stor undersøgelse af danskernes købsvaner på nettet lavet af DIBS viser nemlig, at der er færre danskere end tidligere, der har handlet på en udenlandsk webshop, og da nethandlen generelt er stigende, ryger der i sagens natur mere i kurven på de danske.

Fald på 4%

I 2006 var der 49% der svarede ja til at de havde handlet på en udenlandsk webshop, sidste år var det tal faldet til 48% og i første halvår af 2017 er tallet nu nede på 45%. Det lyder måske som et lille fald, men med en omsætning på nethandel i omegnen af 100 milliarder, betyder få procenter stadig rigtig mange penge.

Der er flere grunde til at der er færre, der handler i udenlandske webhops. Forbrugerne vil have mere sikkerhed, og det er langt nemmere at gennemskue de danske regler, end at skulle sætte sig ind i andre. Derudover er det langt nemmere at skulle returnere til en danske webshop, ligesom man ikke skal tænke over toldregler. Køber man eksempelvis hvidevarer, er der mere tryghed i at kunne gå ned til sin lokale Skousen med den defekte varer, end at skulle sende den til England.

Derudover er danske webshops steget i popularitet, hvilket betyder, at der er færre grunde til at besøge de udenlandske af slagsen.

Hvad med brexit?

Historisk set har England været hjemland for en meget stor del af de udenlandske webshops, der er blevet handlet i. Med brexit kan det dog komme til at se meget anderledes ud. England er snart ikke længere end del af Europa, og derfor ikke en del af vores toldregler, det er derfor meget tænkeligt at varer fra England kommer til at blive dyrere end de er nu, og grunden til at handle online fra udlandet er i langt de fleste tilfælde pris.

Hvordan fremtiden helt ser ud og online handle med England vides endnu ikke, da der stadig er en masse forhandlinger omkring told, moms og lignende, der ikke er faldet på plads i forbindelse med deres exit.

EFTERLAD ET SVAR