Forside Detailhandel Vattenfall køber Vindstød

Vattenfall køber Vindstød

329
0
DEL

Den svenske energimastodont Vattenfall foretager nu yderligere opkøb i danmark og breder dermed porteføljet ud til nu også at indeholde forbrugerorienteret vindenergi.

Vattenfall har gennem den seneste tid vundet en del store danske havvindmølleudbud, og i et forsøg på at bygge bro til forbrugerne erhverver svensker altså nu det danske elselskab Vindstød A/S.

Som det kan ses i denne artikel er Vindstoed et elselskab, som vil vinde markedsandele på at tilbyde grøn energi til lav pris. Hos Elforbundet finder man, at Vindstød tilbyder den laveste elpris i en prisundersøgelse. Energien, der sælges hos Vindstød er baseret på vindmølleenergi og kan tilbydes til meget lav pris.

Det kan sælges så billigt, fordi selskabet grundet en egenudviklet IT-platform, har lave omkostninger. Og de gode priser hos Vindstød falder også i god jord hos forbrugerne. 

Prisen for overtagelsen fremgår ingen steder, men Vattenfall udtaler nu i en pressemeddelelse;

“Vattenfall går nu ind på markedet for salg af el til private kunder i Danmark. Købet af Vindstød.dk er er et led i Vattenfalls strategi om at være førende inden for bæredygtig produktion og leverandør af innovative energiløsninger.”

Vindstød er stiftet af og drives i dag af Morten Nissen Nielsen, som siden oprettelsen i 2012 har kunnet fremvise pæne resultater. Vindstød leverede i seneste regnskab et plus på 5.5 mio. kroner, hvilket vurderes som meget positivt hos Energi Watch.

Mange har i disse år succes med at handle energi for danskerne, men det er for Vattenfall vigtigt, at IT-platformen er på plads. Og netop Vindstøds IT har været en vigtig forudsætning for Vattenfalls overtagelse. Derfor udtaler de også;

“Vindstød.dk er et succesfuldt, omkostningseffektivt elselskab – et logisk valg for Vattenfall, der netop i disse år investerer massivt i at udbygge vindkraft i Danmark både til lands og på havet. Vindstød.dk’s forretning bygger på en it-platform, der gør det let og billigt at skalere op til betydeligt flere kunder. Det satser vi stærkt på at gøre brug af de kommende år,”

 

EFTERLAD ET SVAR